Præsentation

Mit keramiske arbejde

Jeg arbejder med enkle og rolige former og forsøger at give udtryk for følelser som glæde, kærlighed, vrede, sorg og sårbarhed gennem min keramik.

Lige som mennesker har mange former, lag og sind, har mine krukker, keramiske billeder og skåle det også. For at rumme alle disse indtryk og følelser, arbejder jeg med mange glasurlag og eksperimenterer meget med tryk, dekorationer, former og strukturer.

Inspirationen til former og farver får jeg fra de ting, jeg ser omkring mig: Mennesker og natur, samt grafiske billeder og flader. Indtrykkene og følelserne overfører jeg, sammen med den inspiration jeg får indefra til dekorationer og enkle former i mit keramiske arbejde.

Jeg brænder ofte min keramik i mange omgange, så et groft og rustikt udtryk fremkommer.

Derved strækker min proces sig tit over flere dage – ja nogle gang uger og måneder. Ganske som det er med de fleste kunstværker.

Jeg er meget optaget af at bryde med det traditionelle. Jeg drejer og former f.eks. et unikastel i groft mørkt ler og glaserer dem med sort og hvid shino glasur for at skabe en stor kontrast.

Det interessante for mig er at gå på opdagelse, søge grænser og eksperimenterer, samt at få beskueren til at undre sig, mærke efter og selv tage stilling.

Tina Langhoff (f. 1971)

Ansat hos KKArt

Uddannelser:

1999-2004: Keramiker, uddannet på Århus Kunstakademi.

1992-1996: Folkeskolelærer med linjefag i billedkunst og engelsk

 Medlemskab:

Danske Billedkunstneres Fagforening(DBF)

Keramik gruppen Mrs Mud

Udvalgte udstillinger:

2018: Påskeudstilling  galleri Sophienlund med Jan Galschiøt m.fl.

2017 Salg fra CLAY-Shop, Danmarks Keramikmuseum, Middelfart

2016 Bl.a. GAlleri Saltum, galleri Pagter

2015  Vestjyllandsudstillingen i Janus bygningen i Tistrup

2014  udstilling i galleri Saltum.

 2012  KIC-messen, Ridehuset, Aarhus

2009 -  Galleri Pagter, Kolding

2009 Galleri Dørflinger, Randers

2008  Falcks Kunstforening, Århus

2008  Landscentrets KunstForening, Århus

2007  Svensk konst Antikkvitets galleri, Malmø, Sverige

2006  Danmarks Keramik Museum Grimmerhus, Middelfart

2005 - 2016  Galleri Saltum

2005  Kulturspinderiet

2004  Art in Clay, Hatfield House, London

2004  Århus Rådhus

2004  Odder Museum

2004  Fussingø Slot, Randers.

2003  Danske Bank, Århus

2002  Kunstneres Sommerudstilling (K.S)

2001  Galleri Art Expo, Århus

2001  Randers Tekniske skole

2001  Galleri 1.A, Århus

Gulgrøn vase, 10 cm